Vi søger en Automation Tester med stærke tekniske kompetencer, der vil være med til at sikre kvaliteten af Danmarks fremtidige energiplatform

13/2 2020
Har du erfaring med og interesse for automatisering af softwaretests? Brænder du for at skabe det bedst mulige slutprodukt for dine kunder? Og drømmer du om at arbejde i en virksomhed, der vækster, og som har lange og tætte kunderelationer? Så er det lige præcis dig vi mangler!
Her hos Systemate vil du komme til at arbejde i en moderne it-virksomhed, der stræber efter at blive Danmarks førende leverandør af digital vækst. Vi er en virksomhed, der gør meget ud af at holde os opdateret på nye, moderne teknologier og metoder. Vi arbejder desuden tæt sammen med vores kunder, og bliver yderst stolte når vores kunder opfatter os som deres eksterne it-afdeling.

Vores nye Automation Tester vil komme til at arbejde på et stort og komplekst projekt, der kræver et tæt samarbejde med en specifik kunde. Projektet er et Azure-projekt hvor Systemate vil være hovedleverandør af et driftskritisk og cloud-baseret driftsplanlægningssystem til den danske energisektor. Dette system skal bygges ovenpå Azure Stack, og skal bl.a. kunne imødekomme fremtidens nye og skiftende markedskrav. Mere specifikt, vil du komme til at arbejde med automatisering af tests omkring Microsoft stakken hvor Azure DevOps vil blive brugt som generelt ”overbliksbillede”.

Da projektet som sagt kræver et tæt samarbejde, må du forvente en del kørsel mellem vores kontor i Lystrup ved Aarhus og vores kunde i Fredericia, hvor du også vil tilbringe en del timer som konsulent fra Systemate – dette miks skal du kunne trives i.

Vores forventninger til dig som Automation Tester:

Hvis du har den rette indstilling, samt besidder evnen til at sætte dig ind i nye områder, lærer du resten hos os. Det vigtigste for os er, at du besidder følgende grundlæggende egenskaber:

  • En passion for dit fag og for rollen som softwaretester
  • Erfaring med automatisering af softwaretests
  • Du kan tilskrive dig mantraet: ”En succesfuld teststrategi hedder en udviklings- og teststrategi, og at en succesfuld udviklingsstrategi hedder det samme”
  • Er nysgerrig på nye teknologier, metoder og processer
  • Du brænder for at hjælpe vores kunders forretning via ny teknologi
  • Du siger til hvis du spotter områder eller lignende hvor Systemate kan forbedre sig – vi elsker at lære nyt og at udvikle os til en endnu bedre virksomhed
  • Minimum 3 års erfaring som softwaretester
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Vi tilbyder dig:

  • En moderne softwarevirksomhed, der benytter sig af Agile udviklingsmodeller, og en høj grad af automatisering i form af blandt andet automatiseret test og Continuous Delivery.
  • En virksomhed med højt til loftet, samt et uformelt arbejdsmiljø hvor hensynet til den enkelte medarbejder er prioriteret højt.
  • Høj grad af indflydelse på egen opgaver, foruden gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring, flekstid, bogordning, lækker kantineordning, hyppige sociale arrangementer osv.
  • En række meget erfarne og veluddannede kolleger, der konstant søger grænserne for personlig og faglig udvikling, men samtidig lægger vægt på at have det sjovt og godt med hinanden.
  • Mulighed for at bidrage til virksomhedens fortsatte strategiske og forretningsmæssige udvikling.

Du har følgende kvalifikationer:

  • ISTQB-certificering
  • Erfaring med automatisering af tests via kode, scripting og/eller værktøjer til automatisering af GUI tests
  • Kendskab til .Net og C#
  • Powershell

Generelt om Systemate og arbejdskultur:

Systemate arbejder med en bred portefølje af kunder og interessante opgaver inden for kundespecifik softwareudvikling, og det er kendetegnende for vores virksomhed, at vi opbygger langvarige kunderelationer. Systemate har desuden en solid økonomi, er i vækst og har masser af spændende planer for fremtiden.

Her hos Systemate har vi et stort fokus på faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af en ambitiøs og professionel virksomhed med højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi sætter pris på god work/life balance, vores medarbejders trivsel og et godt arbejdsmiljø, da vi mener at dette er fundamentet for gode resultater. Derfor prioriterer vi at fremme et socialt fællesskab, der præget af åbenhed, humor og dialog.

Vi arbejder blandt andet med følgende teknologier og metodikker:

Azure Stack, Azure DevOps, Infrastructure-as-code, Angular2+, .Net Core, VisualStudio, Automatic testing (unit, integration, GUI), MicroServices, GitHub, REST, C#, JSon, SOLID, CleanCode, Agile development processes, Continous integration/Continous Delivery, Design patterns, Domain Driven Design, Inversion of Control.

Lyder det spændende? – sådan søger du stillingen som Automation Tester:

Hvis du finder muligheden for at arbejde i et fagligt og socialt stærkt team med spændende opgaver tiltalende, så send din ansøgning. Vi tager løbende folk ind til samtaler.

Ansøgning vedlagt CV og relevante bilag sendes til e-mail job@systemate.dk mærket softwareudvikler. Har du nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jan Højgaard Rasmussen på tlf. 8743 3400.