Systemate søger en backend-udvikler med forkærlighed for det hardwarenære

16/11 2021
Skal dine kompetencer inden for softwareudvikling bidrage til Danmarks klimamål?

Systemate arbejder med software til den grønne  omstilling og cirkulær økonomi. Det kræver dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for at lave god software, som kan hjælpe vores kunder med at opnå deres klimamål.

Er du dedikeret til at lave god software? Har du en forkærlighed for det hardwarenære? Kunne du tænke dig at have en finger med i spillet, når det kommer til cirkulær økonomi og den grønne omstilling? Så har vi måske jobbet til dig.

Forretningskritisk software

I øjeblikket er vi på udkig efter nogle erfarne backend-orienterede .NET-udviklere med flair for det hardwarenære. Du vil blive en del af et team, der udvikler forretningskritisk software, som hjælper vores kunder med at håndtere store dele af den cirkulære økonomi, både nationalt og internationalt.

Du kommer til at arbejde med løsninger, der både integrerer med hardware i produktionslinjer og andre forretningssystemer i kundernes systemlandskab. Du sætter stor pris på agil softwareudvikling og er erfaren inden for backend-udvikling i C# og .NET. Du sætter kvalitet i højsædet og trives i en tæt dialog med kunder og kollegaer omkring udviklingen af det endelige produkt, hvor du har stor indflydelse på den opbygning og tilgang, der vælges.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har prøvet kræfter med en eller flere af følgende teknologier og metoder:

  • Hardware og systemintegration
  • Produktionsovervågning via eks. Elasticsearch

Dit mindset er alfa omega 

Dog er din erfaring med konkrete teknologier langt fra den afgørende faktor. Vi forventer nemlig ikke, at du har dybdegående kendskab til alle de teknologier, som vi efterspørger her. Vi forventer heller ikke, at du allerede nu er ekspert på domænet. I stedet forventer vi, at du har det mindset, der gør, at du bliver det med tiden. Vi håber samtidig, at du vil tage aktiv del i udviklingen af disse softwaresystemer, og at du har lyst til at byde ind ift. Udviklingsmetoder og den tekniske opbygning på baggrund af dine tidligere erfaringer, dine holdninger til best practices og alt derimellem. 

Systemate leverer softwareløsninger til Danmarks grønne omstilling 

Hos Systemate er vi stolte af at have en finger med i  spillet, når det drejer sig om at skabe de softwareløsninger, der skal føre Danmark sikkert frem mod vores målsætninger for vores miljø. Hver dag arbejder vi tæt sammen med vores kunder i bestræbelsen på at skabe fremtidssikrede løsninger til forsyningssektoren og den cirkulære økonomi. Vi udvikler bl.a. software, der håndterer hele Danmarks returemballager og software til den danske forsyningssektor. 

Softwareudviklerne – hverdagens klimahelte 

Dette kunne vi ikke gøre uden vores passionerede og dygtige softwareudviklere. Systemate ynder derfor at samle branchens dygtigste hjerner under ét tag. Vi har brug for den slags softwareudviklere, der har mod på at kaste sig ud i det ukendte terræn – altså det komplekse domæne, der er den grønne omstilling, samt de innovative it-løsninger dette domæne kræver. 

Dagligdagen i Systemate 

Systemate er et aarhusiansk softwarehus, der har eksisteret i over 20 år. Hos os er der rig mulighed for, at du kan dyrke din faglighed og samtidig blive udfordret på daglig basis. Vi er nemlig en samlet flok på mere end 70 passionerede it- og softwareudviklingsentusiaster, der ikke kunne drømme om at springe over, hvor gærdet er lavest. Og dette holder vi hinanden oppe på. Vi går ind for det gode, gedigne håndværk, og fordybelse i koden prioriteres højt. Når du møder os, vil du opleve en samling åbne og glade mennesker, der aldrig er for fine til et godt grin og en god portion selvironi. Vores organisationsstruktur er desuden flad som en pandekage. Det betyder i praksis, at alle er med til at afgøre, hvordan Systemate skal se ud i morgen. 

Har vi vakt din interesse? 

Hvis vi har vakt din interesse på den ene eller den anden måde, vil vi meget gerne høre fra dig. Det gælder, uanset om det er i form af en traditionel ansøgning, en mail med dit cv eller et uformelt opkald. Du skal være velkommen til at give Jan Højgaard Rasmussen et kald på tlf: 4248 8484 eller sende ham en mail på jhr@systemate.dk. Han har altid tid til en uforpligtende samtale. 

Du søger stillingen ved at sende dit CV til job@systemate.dk. Vi ønsker at finde de rette kandidater hurtigst muligt, så vi tager kandidater ind løbende. 

Vi glæder os enormt meget til at høre fra dig!