Softwarearkitekt med teknisk snilde søges til softwarehus i Aarhus
Hos Systemate vægter vi den faglige kunnen højt, og vi sætter stor ære i vores langvarige og tætte kundeforhold. Vi ser os selv som en af kundens vigtigste samarbejds- og sparringspartnere. Derfor søger vi en softwarearkitekt, der både har lyst til at gå i dialog med kunden omkring projektets store træk, og som samtidig kan tage udgangspunkt i sin tekniske erfaring i forhold til løsningens løbende drift og videre udvikling.
- Som vores nye softwarearkitekt, vil du komme til at arbejde med den forretnings- og driftskritiske software som vi laver for en af vores største kunder inden for forsyningssektoren.
- Du arbejde med udviklingen af software, der rummer enorme mængder data og som stiller høje krav til performance, skalérbar og driftssikkerhed døgnet rundt. Samtidigt skal løsningen kontinuerligt opdateres til at følge med de nyeste teknologier, således den altid er forberedt for fremtidige behov.
- Rent praktisk vil du arbejde med udgangspunkt i kontoret i Skejby ved Aarhus med hyppige møder med kunden. Heldigvis holder vores kunde til kun et stenkast fra vores kontor, så der vil være et minimum af kørsel.
- Du bliver den primære arkitektoniske drivkraft i et yderst kompetent internt udviklingsteam, der har arbejdet på projektet siden dets begyndelse.
- Din rolle i udviklingsteamet vil ligge i spændet mellem softwarearkitekt, solution arkitekt og Lead Developer.
- Vores udviklingsprincipper i projektet – og i Systemate generelt – er centreret omkring det vi erfarer som værende branchens best practises, og bygger bl.a. på Continuous Delivery, Continuous Integration, samt Clean Code og S.O.L.I.D principper.
Din profil
- Det er et stort plus i vores bog hvis du har kendskab til – og måske endda erfaring fra – forsyningssektoren og har forståelse for domænets kompleksiteter.
- Det samme gælder hvis du tidligere har arbejdet som softwareudvikler i et lignende softwarehus, hvor du dermed har opnået hands-on erfaring med teknologien.
- Du har forståelse for, og lyst til, at indgå i tæt dialog og samarbejde med kunden hvor du har fokus på kundens behov og krav, samt hvordan det spiller ind med teamets mulighed for drift og videreudvikling.
- Har kendskab til .NET, C#, Git, MongoDB, SOLID, Continuous Delivery, Continuous Integration, Microservices, Automatic testing (unit, integration, GUI) og agil softwareudvikling.
- Du har mindst 3 års erfaring som softwarearkitekt, og har samtidig lyst til at arbejde som arkitekt i en del år frem.
Systemate – Hvor fagligheden er drivkraften
Hos Systemate elsker vi nemlig at blive klogere inden for vores fag og at dyrke vores faglighed. Det synes vi er sjovt. Vi ønsker samtidig at fremme en kultur hvor vi deler viden og erfaringer internt. Her hos Systemate kan vi ikke stå for en spændende datalogisk udfordring, og vi elsker at bruge tid på at fordybe os i teknologien. Vi vil hellere bruge tid på det gode håndværk end på at leve op til unødige regler, procedurer og kontroller.
Nu til det praktiske
Hvis vi har vakt din interesse på den ene eller den anden måde, vil vi meget gerne høre fra dig. Det gælder uanset om det er i form af en traditionel ansøgning, en mail med dit cv eller et uformelt opkald. Du skal være velkommen til at give Jan Højgaard Rasmussen et kald på telefonnummer 4248 8484 eller sende ham en mail på jhr@systemate.dk. Jan har altid tid til en uforpligtende samtale.
Hvis du omvendt gerne vil sende os alle dine informationer i form af CV og/eller ansøgning, så vi har al information inden en evt. samtale, så send gerne dette til job@systemate.dk. Ansøgningsfristen er d. 1. november 2020, men vi tager kandidater ind løbende.