Fokuseret på den grønne omstilling

18/5 2021
I Systemate er vi fokuseret på gode IT-løsninger til den grønne omstilling i forsyningssektoren. Det er et område i en rivende udvikling - og det går rigtig hurtigt. Derfor arbejder vi også intenst på at holde os og vores kollegaer opdateret på de muligheder, der er i nye teknologier og tiltag i domænet.

Vi har i en lang årrække haft en tæt relation til forsyningssektoren, og vi er dedikeret til at arbejde med den grønne omstilling. Ved kontinuerligt at holde os opdateret på området, sikrer vi os, at vi også fortsat kan give vores kunder i sektoren en sikkerhed for, at de har en samarbejdspartner, der holder sig i spidsen af den teknologiske front.

Som en del af dette er det essentielt at holde vores kollegaer opdateret på, hvad der sker på området. Derfor arbejder vi hele tiden med at videreuddanne vores kollegaer og opdatere den faglige viden i huset.

Systemate afholder blandt andet i denne uge en intern konference – Systemate All Stars 2021, hvor vi har fået eksperter på nye teknologier og metoder til at komme med et indspark af inspiration til alle vores kollegaer. Det er en del af vores kultur og faglighed i Systemate at kunne vurdere potentialet i teknologier, så vi ved, om de kommer til at spille en rolle i vores arbejde.

Den grønne omstilling, og særligt i forsyningssektoren, kommer til at blive drevet af digitale indsatser, og hos Systemate vil vi være med til at gøre den grønne omstilling til virkelighed. Det gør vi via gode digitale løsninger, der giver mærkbare resultater hos vores kunders initiativer i den grønne omstilling af forsyningssektoren.