Eksperter i forsyning: Christian Dahl Winther

Hvad tror du, der kommer til at ske med den grønne omstilling inden for de næste par år?  

Hvis du ser på grøn energi fra et finansieringsperspektiv, som jeg arbejder med til dagligt, så er grønne projekter gået fra at være meget risikofyldte til at blive mainstream. Vi har igennem 10 år set mange succesfulde grønne projekter, og det betyder, at bankernes investeringslyst er steget, og risikorenterne er faldet. Det er noget af det, der er med til at gøre den grønne omstilling billig. Samtidig er prisen på vindmøller og solenergi kommet utrolig langt ned. Engang var det meget dyrt, og i dag er det nogle af de billigste måder, du kan få energi på. Teknologierne er blevet modnet i takt med, at man har opstillet det i stor skala. Vi er inde i en rigtig fin og selvforstærkende udvikling, hvor teknologien forbedres, omkostningerne er lavere og projekterne er succesfulde – og dermed kan vi skabe flere projekter for de samme penge.  

Der er selvfølgelig også udfordringer, og én af dem er samtidigheden af fx vindproduktionen. Når vinden blæser på én mølle, blæser den typisk også på de andre, det har en effekt på priserne i markedet – når vinden blæser, bliver priserne typisk ganske lave. Jo mere vindenergi, der bygges, desto større bliver presset på prisen. Denne effekt er endda endnu mere udtalt for solenergi. Som forbruger ønsker man sig naturligvis, at elprisen er lav, men det er altså rigtig vigtigt, at vindmøllerne giver mening i et investeringsperspektiv for hvis ikke, så kommer de grønne investeringer ikke til at ske på markedsvilkår. Det er er fundamentalt vilkår i ethvert marked – og elmarkedet er ingen undtagelse – at der skal være en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og vejen mod fossilfrihed kræver, at vi bruger mere grøn strøm og flytter elforbruget til de perioder, produktionen er høj. Derfor er det i fremtiden nødvendigt, at vi selvfølgelig skaber værdi AF den grønne strøm, men også skaber værdi TIL den grønne strøm. 

Hvordan tror du, fremtidige løsninger kommer til at se ud? 

Jeg er overbevist om, at Power-to-X kommer til at få en meget fremtrædende rolle i fremtidens energiforsyning. Elproduktion fra vind og sol er jo måden, vi gør vores elektricitetsforbrug grønt på, men der er nogle sektorer, hvor el ikke egner sig som brændsel – f.eks. i fly eller på store skibe. Power-to-X er måden, vi kan lave grønne brændstoffer, eksempelvis brint, i en anden form end el, og da vi skal være CO2-neutrale i 2050, så er vi nødt til at få succes med Power-to-X. Det er stadig dyrt at lave grøn brint, og prisen er ikke specielt konkurrencedygtig – teknologien er nogenlunde kendt, men den er stadig i en fase, hvor den bliver bedre år for år. Jeg tror, vi kommer til at se lidt det samme, som vi så med vindmølleindustrien, hvor vi får en masse læring undervejs, så vi kan producere elektrolyseenhederne, som man bruger i Power-to-X, hurtigere, og så bliver prisen konkurrencedygtig.

Det kræver dog, at der er nogen investorer, som tør gå forrest og tage en chance. Men fordi risikoen på dette udviklingsstadie er så stor, så tror jeg ikke, at vi kommer uden om at se et behov for en grad af offentlig støtte i en periode – præcis som da vi opstillede de første vindmøller. 

Derudover tror jeg, at investering i lagring af el bliver rigtig stort. Lige nu producerer man vitterligt strøm, som vinden blæser – men forbruget er jo også på andre tidspunkter. Det med at kunne tage grøn strøm og tidsforskyde det til f.eks. dagen efter bliver rigtig vigtigt for at få mere grøn el ind i forbruget.  

Hvad betyder IT for den grønne omstilling?  

Alting bliver mere vildt i fremtiden. Produktionen bliver mere fluktuerende, med hurtigere udsving og i større mængder, end vi har set før. Forbrugerne vil ofte gerne være fleksible og bruge grøn energi, men man vil ikke bruge tiden på selv at organisere det. IT skal skabe intelligente løsninger, der kan føre den grønne omstilling ud i livet; Så min varmepumpe f.eks. automatisk starter og stopper i forhold til markedsprisen på el, men uden at det går ud over komforten.

Man skal have forbruget til at ligge der, hvor der er grøn energi – og samtidig skal IT styre, at det faktisk kommer til at ske, så den enkelte forbruger ikke manuelt skal styre sit forbrug, for så kommer vi ikke i mål. Derfor kommer IT til at bidrage med automatiserede løsninger, og vi er allerede godt på vej. 

Hvilke udfordringer I den grønne omstilling skal IT løse? 

IT spiller en stor rolle ift., at forbruget i højere grad skal følge produktionen. Førhen var det omvendt, hvor man fik produktionen til at møde forbruget ved at skrue op og ned for kraftværkerne over dagen. I fremtiden skal forbruget følge produktionen, for man kan hverken styre vinden eller solen. Der er en del forbrug, man godt kan flytte til andre tidspunkter, hvor strømmen er grøn. Jeg er f.eks. ligeglad med, om min elbil lader op om aftenen eller om natten – til gengæld skal IT styre det, for jeg gider altså ikke stille en alarm for at sætte min bil til ladning kl. 3 om natten. Derfor spiller IT en vigtig rolle for styring og for at skabe en fleksibilitet, hvor forbruget kan flyttes til, når der er grøn energi. Derudover tror jeg også, der kommer en koordinationsudfordring på et tidspunkt. Hvis alle gerne vil lade deres elbil op, når strømmen er billig, så lader alle op på samme tidspunkt, og så får vi en overbelastning, og strømmen bliver pludselig dyr. Så vi skal have en koordinering mellem alle de her utroligt mange små fleksible forbrugere, der vil komme i fremtiden. Jeg vil gerne være fleksibel, men jeg kommer ikke til at spørge min nabo, om han har tænkt sig at lade op mellem 2-3 i nat, så jeg ikke gør det samme. Så det bliver igen IT, der skal lave den aggregering og koordinering. Jeg ser et rum for nye forretningsmodeller, der kan håndtere udfordringer som disse. 

IT kommer ikke kun til at flytte forbruget i en tidsforskydning, vi kommer også til at se en geografisk forskydning. Store datacentre forbruger eksempelvis meget strøm, men hvis vi kan flytte forbruget geografisk, hvor strømmen er billigst og mest grøn, så vil det være oplagt. Så hvis vi har et datacenter i Danmark og et i Spanien, så kan IT styre, at de jobs, som begge centre kan udføre, faktisk bliver udført, der hvor strømmen er grønnest.  

Derudover bliver handel med strøm meget mere kompleks i fremtiden, og der spiller IT også en meget stor rolle. En svingende elproduktion er svær at forudsige helt præcist lang tid i forvejen, og derfor er der behov for at kunne handle strøm tættere på driftstidspunktet, men også i kortere tidsintervaller. Elhandel på engrosmarkederne vil i fremtiden ske i intervaller helt ned til fx fem minutter – hvor vi før har handlet i timeintervaller. Behovet for IT-systemer og regnekraft er stort i dag, men kommer til at stige markant i fremtiden.  

Heldigvis ved jeg, at der findes nogle rigtig dygtige IT-folk, og jeg er overbevist om, at de også løser denne udfordring.