Danmark bør være et foregangsland og gå forrest i den grønne omstilling

12/8 2021
Det viser undersøgelser foretaget af både Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Dansk Energi. Hele 87 procent af danskerne støtter således op om omstillingen fra sort til grøn nation. De ønsker mindre snak og mere handling lokalt, regionalt, nationalt og ikke mindst globalt.

FN’s klimakonvention, UNFCCC, har netop til formål at forhindre menneskeskabte klimaforandringer, og ved FN Klimatopmøde i 2015 underskrev Danmark og 195 andre lande en juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen, som forpligter os til at samarbejde om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – om muligt 1,5 grader. Denne målsætning udgør en vigtig ramme for både EU’s og Danmarks klimapolitik.

Denne globale klimamålsætning kræver en ambitiøs og gennemgribende omstilling af verdens største økonomier. EU spiller en central rolle, fordi medlemslandene tilsammen udgør en af verdens største økonomier. Og selvom EU-landene i perioden 1990-2016 har reduceret CO2-udledningen med 22 procent, så udleder de stadigvæk en betydelig del af de globale emissioner. EU-Kommissionen præsenterede i 2018 sin vision for en klimaneutral europæisk økonomi i 2050, og lægger op til en betydelig acceleration i tempoet i den grønne omstilling i EU, som skal reducere energiforbruget med ca. 35 procent frem mod 2050 og omstille til direkte eller indirekte elektricitetsanvendelse i stor stil.

Enigt Folketing vil yderligere accelerere tempoet i den grønne omstilling

Folketingets partier indgik i 2018 en Energiaftale, der har som mål, at ”Danmark vil arbejde for netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050”. Det kræver, at vi reducerer energiforbruget og omstiller fra fossile energikilder til grønne energikilder, hvor elektrificering baseret på ikke-fossile energikilder står centralt. Med den seneste melding fra et flertal af Folketinget om, at vejen til 2050 skal nås med et del-mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, er der tale om en meget ambitiøs skærpelse af, hvordan vi når 2050-målet. Mens de første 60pct. kan nås med mere eller mindre kendte og forventeligt økonomisk konkurrencedygtige løsninger, så kræver de sidste 10 pct.-pts. fra 60 til 70pct. massive investeringer i (videre)-udvikling, demonstration og kommercialisering af endnu ikke kendte og/eller økonomisk konkurrencedygtige løsninger.

Business as usual er ikke en mulighed

Danmark har over de seneste 50 år energieffektiviseret særligt gennem omlægning af el- og varmeproduktion til kombineret kraftvarme. Vi har endvidere omlagt produktion af el og varme til i stigende grad at være baseret på vedvarende energikilder samt videreudviklet fjernvarmesystemet, energieffektiviseret vandsektoren og gjort den til energiproducent.

Danmark er således kommet et godt stykke i den grønne omstilling, men over de næste 30 år skal der ske en drastisk acceleration af denne udvikling, for at vi kan overgå til et fossilfrit samfund i 2050. Den gode nyhed er, at der er bred opbakning til denne omstilling, og at den bestemt er både teknologisk og økonomisk mulig for både Danmark og EU. Men der er fra nu af og frem til 2050 behov for at finde nye svar på de udfordringer, vi står over for. Det kræver massiv satsning på forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af nye løsninger.

Det står dog klart, at vi ikke når i mål med omstillingen, hvis vi fortsætter business as usual. Hvis vi ser på Energistyrelsens 2018-analyseforudsætninger, som beskriver det danske energisystems udvikling frem mod 2040, så viser data, at omstillingen går alt for langsomt.

Digitalisering – data som bindemiddel i fremtidens energisystem

For at realisere det integrerede og fleksible energisystem er den indsigt, som findes i data, helt afgørende. Digitaliseringen giver en viden i forsyningerne, som skal omsættes til værdi i form af bedre drift, vedligeholdelse og investeringsplanlægning. De informationsstrømme, som digitaliseringen åbner for, muliggør desuden et værdiskabende samspil mellem forsyningsarterne indbyrdes og mellem slutbrugeren og systemet. Samtidig giver digitaliseringen mere viden om den enkeltes energiforbrug fx ift. opvarmning og køling af bygningen. Digitaliseringen giver således mulighed for at udvikle forretningskoncepter, der fx indeholder rentable energieffektiviseringer og bedre indeklima – til gavn for slutbruger og forsyning.

I Danmark står vi med rigtig gode kort på hånden til at kunne udvikle og udnytte digitale værktøjer, der kan accelerere og understøtte den grønne omstilling. Ved at investere i udviklingen af platforme, der kan hjælpe os med at nå de ambitiøse mål, sætter vi os i førersædet i den grønne omstilling og giver os en position, hvor vi kan udnytte det til at opretholde vores samfunds levestandard også i fremtiden.

Vi skal udnytte dansk styrkeposition – ikke mindst evnen til at samarbejde

Aktørerne i og omkring den danske energi- og forsyningssektor har en lang og stolt tradition for at samarbejde om udvikling af nye og banebrydende løsninger. Det er denne samarbejdsmodel, der ligger til grund for, at Danmark i dag er verdensførende inden for vindmøller, fjernvarme mm. I dag er der behov for at udvikle og demonstrere nye systemløsninger, der kan sikre balance i fremtidens energi- og forsyningssystem. Den gode nyhed er, at vi gennem årtier har vist, at vi kan samarbejde om at udvikle og implementere løsninger, der kan bidrage til en effektiv grøn omstilling uden for landets grænser. Vi skal fremadrettet demonstrere, at vi kan udvikle de digitale forretningskoncepter, der kan understøtte fleksibilitet på tværs af energisystemerne og engagere forbrugeren i den grønne omstilling.

Det er muligt at opnå både teknisk og økonomisk

Den grønne omstilling og uafhængighed af fossile brændsler i 2050 i Danmark er muligt både teknisk og økonomisk.

Allerede i dag er de teknologiske muligheder frem til 2050 til stede. Og disse løsninger skal selvfølgelig videreudvikles samtidig med, at nye omkostningseffektive løsninger kan ventes at blive udviklet. Det er først og fremmest et spørgsmål om konkurrencedygtighed med alternative grønne løsninger. Men vi har ikke lagt de rette rammer for at høste fordele af den grønne omstilling på kort sigt. Og vi har heller ikke udviklet den rette regulatoriske ramme for, at forsyningssektorerne kan investere med øje for en fleksibel infrastruktur, der kan favne flere veje til 2050.

Markedet kan levere de grønne løsninger, men vi skal give både forsyningssektorer og slutbrugere i industri og husholdning incitament til at efterspørge de grønne løsninger og til at skabe fleksibilitet i energiforbruget. Ift. slutforbrug skal der udvikles attraktive forretningskoncepter, og forbrugerne skal belønnes for at hjælpe til og understøtte den fleksibilitet, der er afgørende for at undgå unødig fremrykning af investeringer i infrastrukturen.

Vi skal ikke udelukke nogle veje frem mod 2050, som siden viser sig at være genveje, og vi skal ikke låse os fast på veje, som viser sig at være omveje til 2050.

Hos Systemate ser vi frem mod en udfordrende og spændende fremtid, hvor vi vil arbejde hårdt for at være med til at Danmark når vores målsætninger.