Thomas Blachman - Hvad længes du efter?

torsdag 24/5 2018, kl. 13.30-17.30 Lyshøjen 14, 8520 Lystrup
“Mit største ønske er at hjælpe dig til at få adgang til din kreative hjerne, så du kan få en masse idéer og lære at tage ansvar for dem - og dermed dig selv". Kom til foredrag med komponist og idémager Thomas Blachman og bliv klogere på, hvordan du fremmer din kreativitet og evne til at føre idéer ud i livet.

Hos Systemate arbejder vi målrettet for at gøre det lettere at drive virksomhed og arbejder ud fra devisen om, at videndeling skaber vækst.

I den forbindelse, vil vi gerne, i samarbejde med Officelab Kirstinelund, invitere dig til dette
arrangement med fokus på idégenerering og optimering af hjernen.

Om arrangementet

Det at kunne få idéer er ikke kun forbeholdt de få. Vi er alle del af en kreativ masse, hvori vi kan sætte vores individuelle kompetencer i spil. Kardinalpunktet for rent faktisk at realisere vores kreative potentiale kan i høj grad knyttes op på vores evne til at opfange idéerne, plukke dem og få dem til at spire.

Ifølge Thomas Blachman er idéer et udtryk for dine længsler – dine idéer fortæller dig, hvad du længes efter! Og de er dermed det vigtigste pejlemærke for, hvor du skal hen med dit liv. Under arrangementet vil du få en række værktøjer til at oplukke og udnytte dit indre idérige krydret med en Blachmansk opsang og opfordring til, at vi vækker os selv fra vores magelige slumretilstand og handler på længslerne. For både du, dine kollegaer og samfundet bliver beriget af, at vores fælles idégrundlag er så bredt og nuanceret som muligt.

13.30-14.30: Rundvisning i Systemates lokaler i Lystrup og lidt godt til ganen.
14.30-15.30: Netværksrunde – Hvornår er du mest kreativ? Spørgsmål til Blachman
15.30-16.30: Indlæg ved Thomas Blachman (inkl. Q&A)

Hvad tager du med dig hjem?

  • Indblik i hvordan idéen fødes, næres og føres ud i livet
  • En bevidstliggørelse af vores kreative tankevirksomhed, og hvor den kan tage os hen
  • Et provokerende indspark omkring dét at tale, før du tænker
  • Beføjelser til at være grænseoverskridende i ambitionen om at få noget til at ske
  • Motivation til at tro på selv de vildeste idéer og teste dem af.

Undervejs i arrangementet vil det også være muligt at netværke med de øvrige gæster og så vil Thomas
Blachman naturligvis stå til rådighed for spørgsmål efter endt oplæg. Før arrangementet vil du få en rundvisning af Systemates lokaler i Lystrup og få serveret lidt godt at drikke. Efterfølgende vil der blive serveret kaffe, frugt og sødt til energiniveauet.

Vi glæder os til at blive klogere på idégenerering sammen med dig.*

 

 

 

 

 

(*Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding forløber efter først til mølle princip.)