Digitalisering i øjenhøjde - kom og hør, hvorfor det er relevant for lige præcis dig (I samarbejde med Dansk Industri)
Sammen med Dansk Industri og Xtel Wireless, afholder Systemate dette gratis Gå-Hjem-Møde.
På dette møde kan du høre, hvordan man kan komme i gang med en digital køreplan for virksomheden. Og du kan blive klogere på, hvad der konkret ligger i det så omtalte “Internet of Things”, og hvordan det kan hjælpe dig og din forretning. Ofte handler det om monitorering og alarmering, hvilket kan være relevant for de fleste virksomheder.
P R O G R A M
Ankomst, kaffe og kage
Velkomst
Peter Rindebæk, Formand for DI Aalborg
Digitale køreplaner – Kom sikkert ind i din virksomheds digitale fremtid
CSO Martin Dommerby, Systemate A/S
Systemate A/S giver dig et bud på, hvordan du kommer i gang eller videre med digitalisering. Hvordan du får skabt et overblik og lavet en plan for, at din virksomhed bliver klar til den digitale virkelighed, vi arbejder i i dag.
Konkrete erfaringer, som du kan blive inspireret af
IT-chef Thorkil Baattrup-Andersen, Dolle A/S
Med en langsigtet digital køreplan fik Dolle A/S koblet IT til deres forretningsstrategi, og de fik en skabelon, der kunne hjælpe med at nå de mål, virksomheden havde sat sig.
Internet of Things – hvorfor er det relevant for din virksomhed?
CSO Mogens Durup Nielsen, Xtel Wireless ApS
Hør, hvordan man kommer i gang med Internet of Things og dataopsamling. Få inspiration til, hvordan man kan starte et projekt op omkring dette, og hør hvilke erfaringer Xtel Wireless har med de danske virksomheder omkring dette.