Predictive Maintenance i produktionen automatiseres.

Systemate er blandt de første it-partnere i Danmark, som i samarbejde med Arrow ECS har udviklet en ny digital service, der automatisk kobler data fra fysiske komponenter sammen med forretningsdata i skyen. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamic Field Service, som med indbygget intelligens løser serviceproblemer, før de opstår.

INDUSTRI 4.0 I PRAKSIS

Med afsæt i Microsoft Azure Serverless Architecture og Microsoft Dynamics 365 har Arrow som digital udviklingshub taget initiativ til at udvikle Industri 4.0-løsninger sammen med udvalgte it-partnere. Systemate er blandt pionererne i Arrows økosystem af konsulentvirksomheder, der hjælper danske virksomheder med at konfigurere og implementere digitale løsninger. Systemate har specialiseret sig i Microsoft Dynamics’ BI-, CRM- og ERP-moduler og udvikler desuden softwareløsninger.

Danske produktionsvirksomheder har et stort uudnyttet potentiale hvad angår digitale data. Igennem de senere år er det blevet meget nemmere at opsamle data og se på en skærm, hvad fx en produktionsrobot gør. Men nu er vi også i stand til automatisk at sammenkoble disse data med forretningssystemet, så hele supply chain er optimeret, siger Martin Dommerby, salgs- og marketingdirektør, Systemate.